DK Gugs british shorthair

 Forside / Hvem er vi  



Hvem er vi

Familien består af Mariann Jensen og Dennis Christensen samt briterne på hjemmesiden

Vi har opdrættet british shorthair siden 2002, hvor vi fik vort første kuld killinger. Små otte år er ikke længe og vi har stadig meget at lære, men heldigvis er vi fra starten kommet i kontakt med mere erfarne opdrættere af vores race, som vi har kunnet støtte os til og spørge til råds, når vi har behov for dette.

Vores otte år som opdrættere har ikke været rosenrøde, og vi har fra starten lært, at opdræt kræver omtanke, viden om genetik og arvelighed samt fordrer, at man sætter sig grundigt ind i sin race og de racespecifikke problemer, er måtte være i denne. For britens vedkommende gælder dette primært hjertesygdommen HCM, som du kan læse mere om andetsteds på vores hjemmeside.

Lige siden vores første hankat, Diadoras Unicolore, blev diagnosticeret med denne sygdom har vi haft det som højeste prioritet at undgå at lave syge killinger. LIFE (tidligere KVL) på Frederiksberg i København forsker i øjeblikket intensivt i HCM hos british shorthair med det mål at lave en gentest, så man kan teste sine avlsdyr inden man parrer disse. Denne forskning har vi støttet og har således flere gange været på LIFE for at få skannet samtlige avlskatte. Katte med HCM er naturligvis blevet taget ud af avl omgående og ingen katte benyttes i dag i opdrættet før de er skannet. Vi håber meget på, at deres forskning giver resultater i løbet af 2010. Vores skanningsresultater offentliggøres desuden på hjemmesiden og på pawpeds (www.pawpeds.com).

Som ansvarlige opdrættere gør vi således alt hvad vi kan for at undgå at lave killinger med HCM-killinger, men skulle en killing mod forventning vise sig diagnosticeret med HCM, vil en killingekøber naturligvis få sin killing erstattet, idet vi ser det som vores ansvar, at give vores killingekøber en god oplevelse med deres nye killing.

LIFE offentliggjorde i 2008 tal for, hvor mange british shorthair de skannede, og tallet var ikke imponerende, så er I på udkig efter en killing, så spørg efter og forlang at se skanningsresultater på forældrene til den killing I har kig på. På BB-klubbens hjemmeside (www.bb-klubben.dk) kan I desuden læse flere artikler om HCM.

I vores opdræt lægger vi primært vægt på sundhed og temperament. Målet med vores opdræt er, at opdrætte raske, racetypiske og store bamsede british shorthair katte med godt temperament, altså de perfekte kælekatte.

Vores katte har adgang til hele vores hus samt til indhegnet have via kattelem. Indhegningen af haven er nok noget af det bedste, vi har gjort. Kattene sætter stor pris på adgangen til det fri. Den eneste ulemper er dog, at der kan ryge en mus med indenfor til leg og sjov for misser, men ikke for mennesker.

Killinger fra DK Gugs sælges ikke til at være fritløbende, med mindre køber bor MEGET langt ude på landet, hvor chancerne for at møde biler er meget små.

Vi står altid til rådighed med råd og vejledning for vores killingekøbere. Kan vi ikke hjælpe, har vi mulighed for at henvise til en konsulent, som er en slags "ekspertbistand".

Med venlig hilsen

Mariann Jensen og
Dennis Christensen


Sidste nyt
 ma 28-6-10::Karla nu Supreme Champion
Chagall's Karla Moustache blev på udstillingen i Billund i weekenden Supreme Champion. Supreme Champion er den højeste titel en kat kan opnå inden for vores forbund.

 ma 28-6-10::Ticked Ivy steriliseret
Da DK Gugs Ticked Ivys far er skannet positiv for HCM har vi valgt at tage Ticked Ivy ud af avl. Hun er nu steriliseret og søger efter et godt og blivende hjem, gerne med selskab af en anden kat. Kontakt os, hvis det har interesse.

 fr 26-3-10::Nye skanninger
Den 2.3.2010 var vi hos LIFE på Frederiksberg for at få skannet fire katte for HCM og alle blev heldigvis fundet fri: DK Gugs Hannibal, DK Gugs Frigg, DK Gugs Gaby og DK Gugs Drude.

 sø 21-2-10::Farveberegner
På siden diverse er det nu muligt at downloade et lille program, der kan beregne farvemulighederne ved en given parring.

 on 23-9-09::Billeder af Hannibal

Hannibal har været ved fotografen:-)
Se billeder på hankattesiden.


 ti 22-9-09::Efterlysning
Som altid er vi meget interesseret i at høre, hvordan det går med de killinger vi har solgt. Især kunne vi p.t. godt tænke os at høre fra killinger, som er sønner eller døtre af Diadora's Unicolore.

 fr 20-2-09::Uni er død

Vores kastrerede hankat Diadoras Unicolore er død. Uni led af svær HCM, og fik en blodprop tidligt torsdag morgen og blev aflivet hurtigst muligt derefter. Unis dødsfald er et stort tab for os, han var den dejligste mis i hele verden.



Opdræt med fornuft og kærlighed siden 2003

This template is based on the design by Phlash and can be found at: www.oswd.org